Thai kyllingedeller

Lækre krydrede deller til middagsmaden, men husk at lave en større portion, så der også er til en frokost. Portionen kan også steges i ovnen. Farsen kan også bruges som mindre boller i en thaiagtig suppe. De kan koges i suppen, da farsen er fedtfattig.

4 personer

450 g kyllingefars

1 revet løg

3 fed hvidløg

3 tsk. sambal oelek

2 tsk. tørret koriander

Lidt fiskesauce, efter behag

4 tsk. mel

2 tsk. rasp

1,5 æggehvide (eller 1 æg)

Salt og peber

Sesamolie til stegning

Kom løg og hvidløg i minihakker. Bland herefter alle de øvrige ingredienser i til en fars, der gerne må trække lidt.

Form små frikadeller og steg dem i olie ved middelvarme på en pande.

Server dellerne med sød chilisauce til og friske grønsager.