Skildpadde-islagkage




 

Nøddebund:

100 g hasselnødder

150 g flormelis

3 æggehvider

Is:

1 liter piskefløde

8 past. æggeblommer

8 spsk. flormelis

8 skildpadder med rom og karamel

Pisk æggehviderne stive og pisk flormelis i. Vend hakkede nødder i og kom dejen i en springform foret med bagepapir. Bag nederst i ovnen ved 150 grader i ca. 1 time. Tag kagen ud og lad den køle af. Når den er afkølet, presses den flad med fingrene.

Pisk ½ liter piskefløde stiv. Pisk 4 æggeblommer og 4 spsk. flormelis skummende og bland med flødeskum. Hak 4 frosne skildpadder og vend dem i. Kom cremen oven på bunden og sæt den i fryseren.

Pisk resten af fløden stiv, pisk æggeblommer og flormelis sammen, og bland med 4 smeltede skildpadder. Bland med flødeskum og kom det oven på det første lag is. Frys i mindst 4-5 timer.

Du kan smelte skildpadderne i mikroovnen ved fuld effekt i 1 minut.

Dette er en stor islagkage som snildt rækker til 8-10 personer.