Créme brulèe med hvid chokolade

 

Skøn dessert, hvor der er brugt hvid chokolade til creme brulée og flødechokolade til sorbet

 

8 personer.

Hvid brulée:

6 dl piskefløde

100 g hvid chokolade

1 vaniljestang

6 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk. sukker + gyldent sukker til glasering

Kom fløde, chokolade og vanilje i en gryde og lad det langsomt smelte under omrøring.

Pisk æggeblommer med sukker, til det er tykt. Rør chokoladecremen i og fordel massen i små ramekiner, (ovnfaste skåle) der bages i vandbad ved 120 grader i 25-35 min. Vær opmærksom på tiden, den er afhængig af hvor stor portionen er du laver. Cremen skal "blævre" når du ryster formen. Lad dem afkøle natten over.

Drys med sukker og glaser med gasflamme eller under ovnens grill.

Sorbet:

100 g sukker

100 g flødechokolade

7 dl vand

Bring sukker og vand i kog, til sukkeret er opløst. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.

Når vandet er afkølet til ca. 60 grader, røres det i chokoladen, der afkøles og fryses med jævnlige omrøringer eller på ismaskine. Serveres i kugler til bruléen.