Supernem gæstemeny

Supernem og hurtig gæstemenu:

 

Pil selv-rejer med mayonnaise

Køb en stor håndfuld til hver person. Put dem i en stor dekorativ skål, som folk selv kan tage af. Tag et glas Hellmans mayonnaise, og put en æggeblomme, en masse sort peber og saften af en citron i. Det smager hjemmelavet og ser sådan ud.

 

Snydekylling:

1 stk. kyllingebryst pr. person

Læg dem i et ovnfast fad, og hæld en flaske god tomatpuré eller arrabiatasovs over.

Læg skiver af mozzarella på hver kyllingebryst, og slut med groft hakket basilikum.

Sæt fadet i ovnen 30-40 minutter ved medium varme.

Server retten med grøn salat, grønne bønner der er købt kogeklar, og nye kartofler.

 

Vaniljeis m/Amaretti-kiks og hindbær

Drys knuste amaretti-kiks over nogle skefulde is, og tilføj nogle hindbær for farvens skyld.

Man kan bruge hvilken is man har lyst til.