Dekorationer

Velkommen til mine dekorationer

Hej og velkommen til mine dekorationer.

Det er en glæde for mig at have tid til at dyrke min anden store interesse, nemlig blomster og haven generelt.
Min mand var så venlig for et par år siden, at lave mig et blomsterværksted i haven. Kors hvor bruger jeg meget tid derude.
Der får fantasien lov til at udfolde sig, det er dog ikke alt der er lige kønt, men i de fleste tilfælde bliver resultaterne tilfredsstillende.
Krukker bliver til-og omplantet og flyttet rundt, og blade og grene flyver rundt om ørene på mig, men jeg har det vidunderligt.
Jeg lever i en anden verden, når jeg går i mit lille blomsterværksted. Der roder jeg, og har slet ikke de samme oprydningsnormer som inde i huset. Dog hænger tingene sammen, det er ofte den måde vi lever på inde i huset, der føres med ud i haverummet.

Håber denne side vil give inspiration til dig der kikker med.