Braiseret kylling i hyldeblomst

Det er sommer og hyldeblomsttid, så hvorfor ikke bruge den skønne saft til alverdens ting, f.eks. denne sommerlige kyllingeret.

4 personer

1 øko kylling eller 2 bakker kyllingeoverlår fra Frijsenborg kyllingen 

4 nye løg, halverede inkl. den grønne top

2 små fennikel, i tykke skiver (gem den grønne top til pynt)

1,5 dl koncentreret hyldeblomstsaft

2 dl tør hvidvin

Salt og citronpeber

Evt. lidt citronsaft

Evt. friske hyldeblomster til drys

¼ salatløg i tynde skiver

Varm smør/olie i en sauterpande over middel/høj varme. Del kyllingen i passende stykker og brun dem godt på begge sider.

Kom løg og fennikel ved og lad det stege 3 minutter. Hæld herefter hyldeblomstsaft og hvidvin på.

Drys med salt og peber og lad retten simre i ca. 25 minutter uden låg, til kødet er gennemstegt og saucen kogt ind. Tilsæt de grønne stykker top fra løget i mundrette stykker og lad dem simre med i 2 minutter.

Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Server retten varm med nye kartofler.

Hvis der bliver for lidt sauce kan du til sidst tilsætte lidt mere saft, hvidvin og lidt fløde.

Velbekomme.