Kokosmuffins m/cognacfrosting

De små søde og saftige muffins er den perfekte haps efter en god middag.

Erstat evt. cognac med rom, mandelessens eller rosenvand.

Ca. 15-20 stk. eller 12 stk. ved større forme.

120 g smør

120 g sukker

2 æg

100 g mandelmel

50 g kokosmel

1 nip salt

15-20 små muffins forme

Cognacfrosting:

180 g flormelis

50 g blødt smør

1 spsk. Cognac

1 spsk. Mælk

Evt. spiseligt sølvstøv

Smelt smørret I en gryde ved svag varme. Tænd ovnen på 175 grader. Pisk sukker og æg sammen med en elpisker i en skål til en lys og luftig masse. Rør det smeltede smør, mandelmel, kokosmel og salt i. Fordel dejen i de små papir forme, sæt dem i muffin bageformen, og bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter. Lad dem køle helt af.

Cognacfrosting: Pisk flormelis, smør, cognac og mælk i en skål med en elpisker. Fyld frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt frostingen oven på kagerne som små toppe. Pynt evt. med sølvstøv.

Denne skønne opskrift har jeg fra Femina, uhmmm velbekomme.