Mørbrad m/mandler og abrikos

lækker gæstemiddag

på bund af blomkålspurré

2 personer:

1 svinemørbrad

Salt og peber

Jeg brugte også allround-krydderi fra Urtekram

Skær mørbraden ud i ca. 8-10 cm regulære stykker, fra midten og ud.

Gem endestykkerne til senere brug, eller rist dem til madpakken dagen efter.

Krydr godt med salt, peber og evt. allround-krydderi, eller brug dit ynglingskrydderi.

Brun stykkerne i lidt olie på en pande så de får en flot stegeskorpe men ikke er stegt færdig. Kom dem derefter op i et lille fad.

Stilles i ovnen ved 120 grader i ca. 15 minutter, så bliver mørbraden ikke tør.

Blomkålspurré:

1 lille blomkålshoved ca. 300 g

1 dl madlavningsfløde

1 tsk. grønsagsboullion

Del blomkålen og skær rodstokken fra.

Kom blomkålsbuketterne i en gryde med madlavningsfløde og lidt boullion, og lad den simre ca. 10 minutter, til den er kogt. Mos den groft eller brug en stavblender, alt afhængig af hvor fin du ønsker mosen skal være. Smag til med salt og peber.

Blomkålspureen anrettes midt på en tallerken, og mørbradstykket skæres i skiver og anrettes oven på pureen.

Hakket mander og skiveskårne tørret abrikoser ristes let i smør på en pande og garneres oven på mørbraden.

Pynt med tomater og evt. kogte kartofler, eller ovnstegte kartoffelbåde.

Velbekomme og god fornøjelse.

NB! de hakkede mandler kan ristes på en tør varm pande for at give mere smag, derefter tilsættes smør og abrikoser, og det hele småsteges til abrikoserne er møre og har givet smag.