Hvidkålssalat

Culotte m/hvidkålssalat og bagt kartoffel

Hvidkålssalat

Denne salat er vidunderlig med en smag af ”lakrids”. Det lyder nok lidt mærkeligt, da der ikke er skyggen af lakrids i, men jeg tror smagen fremkommer når sveskerne bliver blandet med ananas.

2 personer:

150 g fint snittet hvidkål (kan også laves med rødkål)

125 g ananas, frisk eller fra dåse + lidt saft

1 klementin

100 g blå druer

40 g svesker uden sten

Snit hvidkålen fint og kram og skrub den mellem hænderne så fibrene bliver lidt bløde.

Ananas, klementin og blå druer skæres i tern og klip sveskerne ud i små stykker.

Bland alle ingredienser sammen i en skål og tilsæt ananassaften.

Dressing:

2 tsk. olivenolie

Ca. 1 tsk. balsamicoeddike

Lidt karry

Salt & peber

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over hvidkålssalaten og lad den trække i ca. 1 time.

Server culottesteg sammen med hvidkålssalaten og en bagt kartoffel med hvidløgsdressing.

Velbekomme.