Varm chokolade som Mayerne lavede den

Hummm varm chokolade

Jeg har lige læst en god bog om en kvindelig chefkok fra Aspen, Colorado. I bogen var der spændende opskrifter f.eks. denne forførende varme chokolade som Mayaerne lavede den.

1,5 l mælk

1 mild grøn chili, ristet, uden frø og hakket

½ vaniljestang, delt på langs

1 ¼ dl lys rørsukker

100 g mexicansk chokolade, groft hakket

1 tsk stødt kanel

1 nip salt

2 æg

Kanelstænger

Hæld den friske, kolde mælk op i en gryde og rør chili i. Skrab kornene ud af vaniljestangen og ned i mælken og skær stangen i mindre stykker. Tilsæt sukker, chokolade, kanel og salt. Varm op over middel varme, til chokoladen smelter, og mælken damper uden at koge. Tag gryden af varmen og si ingredienserne fra. Hæld mælken tilbage i gryden.

Pisk æggene i en skål. Rør 2½ dl af den varme mælkeblanding i æggene og rør/pisk kraftigt. Hæld æggeblandingen tilbage i gryden og pisk med et piskeris eller molinillo, til den skummer kraftigt. Hæld drikken op i store krus og pynt med kanelstænger. En drik, der virkelig forfører!

God fornøjelse.