Rørt tatar

Tatar kan hakkes, eller kødet kan skrabes med en kniv for en mere cremet konsistens.

Du kan også gå til en rigtig økologisk slagter, det gjorde jeg, og købte en god tatar hos ham.

Nem og meget lækker middag.

2 personer:

240 g oksetatar

10 g sennep

2 spsk. kapers

50 g skalotteløg eller rødløg

purløg

Salt & peber

Evt. lidt ketchup

Blandet salat

50 g syltede rødbeder

2 æggeblommer

Revet peberrod

Kom det hakkede kød i en skål. Tilsæt sennep, hakket kapers, skalotteløg og purløg og evt. ketchup. Rør det godt sammen og krydr med salt og peber. Lad det gerne trække lidt. Kan sagtens laves i god tid, bare kom det i køleskabet.

Anret salatbladene på en tallerken.

Form tataren rund og flad og læg den på salaten.

Top med hakkede, syltede rødbeder, æggeblomme og revet peberrod.

Ovnbagt pastinak.

400 g pastinakker

Olie og salt

Skræl og strimle pastinakkerne og vend dem med olie og drys med salt. Bag dem i en varm ovn ved 200 grader i ca. ½ time, til de er gyldne.

Server tataren med de ovnbagte pastinakker.