Rødbede- og blåbærsalat

En smuk og dejlig frisk salat inspireret fra Vægtkonsulenterne. Vær ikke bange for at bruge de friske rødbeder, de smager skønt med den dejlige dressing. Der er mange ideer om, at de smager af jord, men nej det gør de bestemt ikke, så bare prøv Cool

2 personer.

150 g friske rødbeder

30 g rødløg

100 g friske blåbær

40 g groft hakket mandler

Hakket frisk mynte

Dressing;

15 g citronolie

1-2 spsk. mørk balsamicoeddike

Salt & peber

Lidt sød efter smag

Skræl de friske rødbeder og skær dem i meget tynde stave. Hak rødløget fint og bland rødbeder, rødløg og friske blåbær med grofthakkede mandler. Vend hakket frisk mynte i salaten.

Bland citronolie og balsamicoeddike sammen og hæld dressingen på salaten. Smag til med salt, peber og evt. lidt sød.

Server salaten til grillet kød eller fjerkræ.