Kalvesteg

stegt som vildt

Uhmmm

Simremad er skønt når det rusker uden for vinduerne.

Denne kalvesteg er super som gæstemad eller mad til et par dage. Saucen smager vidunderligt med vildtsmag, som du får af de tørrede enebær og lidt ribsgelé.

4 personer:

1,5 kg kalvetykkam - eller hvis du vil flotte dig, køb kalvefilet

1 pakke bacon

1 oksebouillon fra Knorr du Chef

Salt, citronpeber og 4 knuste enebær

ribsgelé

 

Krydr stegen med salt, peber og de knuste enebær. Kom bacon omkring stegen og bind evt. med snor for at holde stegen på plads.

Brunes godt i en stegegryde og derefter hældes knap ½ l vand over. Tilsæt oksebouillon fra Knorr du Chef samt lidt flere snuste enebær (3-4 stk.) og lad stegen simre i 90 minutter. Hvis du bruger filetstykket skal stegen ikke have så lang tid.

Når stegen er færdig tages den op og hviler 5-10 minutter inden den skæres i ikke for tykke skiver.

 

Sauce:

Saucen tilsættes 1 dl piskefløde og en lille spsk. ribsgelé og jævnes en smule. Er nu klar til servering.

Jeg lavede en waldorfsalat af:

1 æble i små tern

1 stk. knoldselleri i tern, der lige var blancheret i kogende vand og afkølet

Blå vindruer

Bladselleri i fine skiver

8 % crem fraiche tilsat lidt salt, sukker og citronsaft.

Det hele blandes godt og trækker gerne lidt inden serveringen.

Serveres med kogte kartofler.

Stegen kan dagen efter skives tyndt og serveres med tunsauce som de gør i Italien.

Velbekomme og god fornøjelse.