Svinekæber m/hvidvinsflødesauce

Serveret med perlebyg, spinat og fine ærter

Svinekæber

6 personer:

1 kg svinekæber, 1 løg, 2 spsk. olie/smør til bruning, 3 fed hvidløg, 3 laurbærblade, 1 spsk. fennikelfrø, 1 dl hvidvin og 3 dl vand

Salt og friskkværnet peber

1 kg spinat

300 g ærter

2,5 dl piskefløde

200 g perlebyg

Skær sener og hinder af kæberne. Pil løget og skær det i skiver, hak hvidløget fint. Brun kæberne på begge sider i en stegegryde. Tilsæt løg, hvidløg, laurbærblade og fennikelfrø. Tilsæt hvidvin, vand, salt og peber (brug evt. Knorr fond ”Du Chef” grønsager for en kraftig smag) og lad det simre under låg i 1 time.

Skyl spinaten grundingt og dryp den af.

Når svinekæberne er møre, tilsættes spinat, ærter og fløde. Lad det simre 2-3 minutter og smag til med salt og peber. Nu er retten klar til servering.

Vask imens perlebyggen grunding, og dryp den derefter godt af. Kog den i rigeligt, letsaltet vand i 20 minutter. Hæld vandet fra, og dryp den af i en sigte, rør i den med en gaffel, så alt andet kommer ud.

Server sammen med den skønne gryderet.

Husk spinat og ærter skal kun lige vendes i retten et par minutter inden serveringen, det skal se friskt og grønt ud.