Hindbær/hyldeblomstgrød

Hindbær-hyldeblomstgrød med yoghurt-råcreme

Skøn sommerdessert fra Vægtkonsulenterne.

1 person

100 g friske hindbær 
lidt citronsaft 
1 dl vand 
2 klaser friske hyldeblomster 
1 tsk kartoffelmel udrørt i lidt vand 
Multisød 

Yoghurt-råcreme 
1 æg
2 spsk multisød 
50 g DDV yoghurt
lidt vaniljekorn

SØG I EMNER

Kom hindbær, citronsaft og vand i en lille gryde. 

Kom hyldeblomsterne i et tefilter og kom dem i gryden. Varm langsomt op til bærrene safter. Tag gryden af varmen og fjern tefiltret med hyldeblomster. Rør kartoffelmelet i grøden. Smag til med multisød, hæld det i en skål og stil det koldt. 

Kom ægget i en lille gryde sammen med multisød. 

Sæt gryden i en større gryde med kogende vand og pisk ægget, til det er lyst og cremet (må endelig ikke koge). Tag gryden op af vandbadet og pisk yoghurt og vaniljekorn i. Kom det i vandbadet igen og varm igennem under piskning.

Server cremen på den kolde grød. 

Tip: Lav en større portion af frugtgrøden - den kan gemmes i køleskabet i et par dage.