Himmelsk tomatmarmelade

Beskrivelse

Uhmmm!!

Her er en helt vidunderlig opskrift på tomatmarmelade som jeg har set på en blog der hedder Kammerknas. Marmeladen er sød og kraftig i smagen, og er perfekt som værtindegave eller bare når du trænger til lidt ekstra. Jeg har tilføjet lidt rød peberfrugt og lidt chili, hvilket giver en meget intens smag.

 

300 gram cherrytomater eller tomater på stilk
½ rød peberfrugt

½ dl. vand
1 spsk. honning
Et skvæt citronsaft
220 gram sukker
1 tsk. vaniljepulver

½ rød chili

Skær tomater, peberfrugt og chili i små tern, husk at fjerne kerner og den hvide hinde fra chilien.


Hæld dem i en gryde med honning, vand og citronsaft. Lad det simre let i ca. 20 minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt sukker og vaniljepulver  til tomatblandingen, og lad det koge ekstra 20-30 minutter under omrøring. Når det begynder at tykne, tages gryden af pladen og marmeladen afkølet let og hældes på atamonskyllet glas.
Nyd til god ost, brød eller andet godt som topping.