Tærte m/krabbekød og grønne asparges

God som frokostret eller efter en teatertur. Vi fik den som hovedret en aften.

4 personer:

Tærtebund

200 g hvedemel

150 g koldt smør

En smule koldt vand

(eller en rulle færdig dej)

Fyld:

2 dåser krabbekød

1 bundt grønne asparges, skåret i stykker på 3 cm

3 æg

3 dl piskefløde (eller halvt af hver med hytteost)

Salt og peber

4 spsk fintklippet dild

Smuldr og gnid smørret ind i melet, så det ligner grov rasp. Saml hurtigt dejen med vand, lad den hvile koldt ca. 30 minutter. Eller rul den færdigkøbte dej ud og beklæd en tærteform.

Pisk fyldet sammen og hæld det ud over bunden. Fordel nogenlunde ligeligt krabbekød og asparges på bunden og bag tærten ca. 30 minutter ved 200 grader. Skal være fast i konsistensen.

Jeg kom lidt revet ost på tærten inden den røg i ovnen.

Serveres med en god salat.