Fisk en papillotes

Safransauce

Hovedret til 6

600 g friske spinatblade

12 rødtungefileter uden skind (ca. 800 g)

1½ tsk groft salt

300 g laksefilet uden skind

25 g smør i små stykker

friskkværnet peber

Safransauce

25 g smør

3 gulerødder i små tern (ca. 150 g)

¼ tsk safrantråde

1dl vand

1 tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)

½ dl friskpresset appelsinsaft

1 tsk groft salt

friskkværnet peber

3 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 38%

Tilbehør

240 g vilde ris

150 g landbrød

Bagetid: Ca. 15 min. ved 225° - sluk ovnen og lad fiskepakkerne stå ved eftervarmen i ca. 10 min.

 

Skær de groveste ribber af spinatbladene og skyl dem grundigt i flere hold koldt vand. Kom spinatbladene i en gryde med det vand, der hænger ved. Damp dem ved kraftig varme og under omrøring ca. 2 min. eller til de er "faldet sammen". Pres spinaten fri for væde i en sigte.

Drys rødtungefileterne med 1 tsk af saltet. Skær laksen på tværs i 12 strimler. Klip 6 stykker bagepapir (a ca. 35 x 42 cm). Fordel spinat, resten af saltet, smør, rødtungefileter, laksestrimler og peber midt på de 6 stykker bagepapir. Luk hver pakke ved at rulle de 2 lange papirsider sammen ned mod fisken. Sno hver ende og bøj dem op. Bag fiskepakkerne midt i ovnen.

Safransauce: Smelt imens smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits gulerødderne i ca. 1 min. Knus safrantrådene let og tilsæt dem sammen med vand, appelsinskal, appelsinsaft, salt og peber. Kom cremefraiche i og kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag safransaucen til.

Tips: I stedet for rødtungefileter kan man anvende søtunge eller skærisingfileter. I stedet for frisk spinat kan man anvende samme mængde optøet, frossen helbladet spinat. Fiskepakkerne kan tilberedes og stilles i køleskabet 2-3 timer før bagningen. Saucen kan gøres klar, så den blot skal varmes.

 

En skøn gæsteret som stammer fra Karolines køkken: