Laks i grønt

Jeg er vild med laks i alle afskygninger, og denne ret stammer fra ”Lavkarbo Tatjanas bedste tips”, og jeg syntes den er fantastisk. Jeg har brug bouillon i stedet for salt og peber, men det gør du som du har lyst til.

2 personer

250 g laksefilet

200 g spidskål

1 peberfrugt

1 porer

2 dl fløde eller creme fine 7%

1 spsk. grov sennep

1 bouillon vegetable Knorr "Du Chef”

drys salt og peber på laksen

50 g revet emmentaler

Skær laksefileten i store tern og snit spidskålen. Blancér kålen i letsaltet vand og lad den dryppe godt af. Skær peberfrugterne i tern og porerne i ringe og læg dem i bunden af et ildfast fad.

Rør fløde, sennep og bouillon sammen og bland spidskålen i. Fordel fisken over grønsagerne, hæld kålblandingen over og drys med ost.

Stil fadet i en 200 grader varm ovn i 20-25 minutter og servér.