Rødbederøsti m/laks æblesirup og crunch

Flot middag og nem at tilberede. Også fin som gæstemad.

2 personer:

1 dl æblemost

¼  dl hvidvinseddike m/rosmarin

1 spsk. honning

125 g skrællet revet rødbede

100 g skrællet kartoffel

Salt, peber

Olie til stegning

1 spsk. hakket kapers

1 spsk. hakket salte mandler

1 spsk. hakket persille

1 spsk. sorte oliven eller grønne

350 g fersk laks

2 spsk. sød chilisauce

Salt

Kog æblemost, eddike og honning kraftigt ind til konsistensen er som tynd sirup.

Bland rødbede og kartoffel, pres væden fra, del i to og krydr med salt og peber.

NB! Fortvivl ikke, røstien hænger sammen når den bliver stegt, ca. 6 minn. på hver side, eller til den er sprød og gennemstegt. Hvis de skal være fine runde, kan en rund form anvendes. Røstien kan også laves som én stor portion (pandekage) som kan skæres ud i portioner.

Bland hakket kapers med mandler, oliven og persille.

Skær laksen i to stykker og kom den i et ildfast fad. Krydr laksen med sød chilisauce og drys med salt. Steg laksen ved 200 grader i ca. 10-12 minutter.

Anret laksen på røstien, drys med kaperscrunch og dryp med æblesirup og server.

UHMMM – velbekomme!