Lakserulle m/tun

4 personer:

200 g røget laks

1 ds tun i olie

½ rødløg

1 håndfuld hakket dild

1 spsk grofthakket kapers

2 spsk creme fraiche 18%

Lidt citronsaft

Lakserogn

Salt og peber

Læg film ud på bordet og fordel lakseskiverne i en række.

Dræn tunen for olie og hak rødløg, dild og kapers og rør med creme fraiche. Bland det hele og smag til med citronsaft, salt og peber.

Kom tunmassen på laksestykkerne og rul til en fin rulle. Snør enderne godt sammen og læg rullen i køleskab, gerne natten over.

Brug en skarp kniv og skær nogle fine skrå skiver – 2 per person.

Server med lakserogn og det pynt du syntes om.

Ristet rugbrød eller lyst brød serveres til.

Skal der kræses ekstra kan du koge et vagtelæg pr. person og servere til.

Lidt creme fraiche rørt med hakket dild og purløg kan ledsage retten som tilbehør.