Tilbehør til stegt kød

Super lækkert tilbehør til stegt kød

Jeg brugte tilbehøret til kold oksefilet, men det ville også smage fint til stegt kylling. Helt perfekt hvis du vil lave en gang aftensmad, der er fedtfattig og sund, og evt. bruge en rest kød fra dagen før.

2 personer:

½ spidskål

1 pose grønne bønner

150 g markchampignon

3 hvidløg

3 tomater

Lidt krydderurter

Salt, hvidløgssalt

Æblecidereddike

Olie til stegning

Kog ganske lidt den fint snittede spidskål, hæld vandet fra og overhæld kålen med koldt vand. (så bevarer den sin farve)

Gør det sammen med de grønne bønner og snit dem i passende stykker.

Svits de skiveskårne champignon og hvidløgene i lidt olie og hæld 2 spsk. æblecidereddike ved, lad dem simre til væden er fordampet.

Kom kålen, de grønne bønner, og champignongblandingen i et fad og drys krydderurter på. Pynt med halve coctailtomater.

Kartofler kan serveres til hvis du har brug for det.