Fersk lun laks m/æble-peberod

Fersk, lun laks med æble-peberrodsvinaigrette

Enkel og meget lækker laks til forret eller frokost.

(4-5 pers.)

3-4 laksesteaks uden skind
Lidt olie til pensling på laksen (citronolie)
Salt, peber

Vinaigrette
1 syrligt æble
¾ dl god olivenolie
1½ spsk. æblecidereddike
½-1 spsk. friskrevet peberrod
2 spsk. kapers
2 spsk. fintskåret dild
½ finthakket rødløg
Salt
Groft peber

Vinaigrette: Skræl æblet og skær det i fine tern. Bland æblet med olie, æblecidereddike, peberrod, kapers dild og rødløg. Smag til med salt og peber.
Sæt ovnen på 180°. Pensl 1 stk. bagepapir med lidt olie. Skær laksen på tværs i 10-12 skiver og kom lidt citronolie på, og læg dem på plade med bagepapiret. Krydr med salt og peber.
Sæt pladen i ovnen ved 150° 5-6 min., til laksen er sart rosa. Fordel lakseskiverne på lune tallerkner og kom vinaigretten over. Server med godt brød.